Kære medlemmer af Seest Boldklub

Vi har i Seest Boldklub fodbold afdeling valgt at sende normalt kontingent ud til alle medlemmer i afdelingen.

Som medlem af Seest Boldklub Fodbold betaler man kontingent 2 gange om året. Om foråret, som gælder fra januar-juni, og om efteråret, som gælder fra juli-december. Vi sender ud omkring april og august.

I Seest boldklub er man medlem af klubben, og vi tilbyder fodbold. Der spilles både i haller, på kunst og på græs, og for alle medlemmer er der et tilbud hele året rundt.

Selvom vi pt. ikke kan tilbyde fodbold pga. Covid19 virus, så har alle hold været i gang, og vi står klar til at starte op, så snart vi igen må tilbyde Jer fodbold, lige meget i hvilken form der bliver åbnet op.

Vi har i klubben både indtægter og udgifter, der bliver påvirket af Covid19, og derfor bliver vi som klub nødt til at opkræve kontingent. Dette er for at sikre, at vi i Seest Boldklub også fremover kan tilbyde fodbold for både børn, unge og voksne.

Vi håber på, at I som medlemmer af Seest Boldklub vil være med til at hjælpe klubben i denne svære tid. Til gengæld vil vi gøre alt for at holde klubben kørende, tage ansvar og selvfølgelig også kigge på, om vi kan gøre noget ekstra for Jer, hvis vi har lidt tilbage på kistebunden, når tingene igen bliver normale.

Skulle dette give anledning til spørgsmål eller kommentarer, så er I meget velkommen til at kontakte mig på tlf. 2961489 eller på mail: morten.post1@gmail.com

Vi skal stå sammen i Seest boldklub, også selvom vi pt. skal gøre det på afstand.

På vegne af Fodbold Udvalget

Morten Post Pedersen